Fundanemt
Fundanemt er mit største projekt til dato. Udviklingen af Fundanemt blev påbegyndt i 2001 som en reaktion på, at de fleste CMSer på det tidspunkt var ret svære at bruge for langt de fleste. Den bærende ide i Fundanemt består hovedsageligt af følgende udsagn:
- Fundanemt skal have præcis de funktioner til rådighed i det enkelte skærmbillede som brugeren har behov for - hverken færre eller flere.
- Fundanemt skal såvidt muligt kommunikere med brugeren som en ganske normal applikation med dialogbokse og knapper.
- Fundanemt skal sikre at brugeren trygt kan koncentrere sig om indhold - design og formatering klares af Fundanemt.
- Fundanemt skal være så nemt at enhver kan bruge det efter en halv times introduktion.
Udviklingen af systemet tog dog først fart, efter at jeg blev ansat i Tankegang a-s som programmør. I Tankegang manglede netop sådan et system og Tankegang besluttede derfor at give mig plads til at udvikle Fundanemt.
I dag fortsætter jeg udviklingen af Fundanemt i mit eget firma Resource it.
Perl eller PHP
Da udviklingen af Fundanemt skulle videre stod jeg med valget mellem PHP eller Perl. Jeg havde forinden udviklet en del i Perl og var fortrolig med dette scriptsprog. Forløberen til Fundanemt var således udviklet i Perl. Alligevel valgte jeg efter lang overvejelse at bruge PHP til udviklingen af Fundanemt. I mit valg lagde jeg vægt på følgende:
- PHP er et sprog direkte målrettet brug på internettet til at lave dynamiske hjemmesider. Det gav en lang række fordele rent funktionsmæssigt i sproget.
- PHP synes allerede i 2001 at være et sprog på vej frem med stormskridt. I dag er sproget mere anvent end nogensiden og supergodt supporteret.
- PHP er et meget hurtigt sprog at udvikle i. Man ser hurtigt resultater.
Jeg har endnu ikke fortrudt valget af PHP - tværtimod.
Teamet
I det første år var jeg alene om udviklingen af Fundanemt. Arbejdet var koncentreret om at få noget fungerende klart. Det første der virkede i Fundanemt var faktisk nyhedsmodulet. Efterhånden som systemet så småt begyndte at fungere, blev flere interesserede i at deltage i udviklingen. Den Fundanemt man ser i dag, er resultatet af et teamarbejde og ikke en enkeltmandspræstation.
Open Source
Helt fra starten har Fundanemt været open source under licensen GNU GPL. Jeg valgte GPL af idealistiske årsager. Viden er en organisk størrelse, som kun udvikler sig, når den næres. Forsøger man at spærre viden inde og gemme den, forældes den hurtigt og bliver irrelevant.